Speciallæge i akutmedicin søges til en spændende og fleksibel hverdag med fokus på udvikling og høj behandlingskvalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en speciallæge i akutmedicin med tiltrædelse 1. december 2024 eller efter aftale.

Vi sidder forrest i et presset sundhedsvæsen, og vi arbejder for at sikre patientens behandling igennem høje faglige standarder og nye innovative løsninger, og hele tiden med god kvalitet for øje. Vi kæmper for lighed til sundhedsydelser for alle borgere og indgår med mange eksterne samarbejdspartnere for at udvikle dette.

Vi søger fagligt engageret og erfaren akutmediciner. Du skal have interesse i at fremme den faglige udvikling og interesse i at øge robustheden af akutafdelingen samt interesse i partnerskab omkring udvikling af nye arbejdsgange internt og på tværs af sektorer. Du forventes at have lyst til at supervisere yngre læger og undervise, og du forventes at bidrage til skills-og teamtræning både monofagligt, men også tværfagligt.

Vi modtager i gennemsnit 61 patienter om dagen. Stort set alle patientkategorier modtages (fraset gyn/pæd). Dertil kommer dagligt ca. 50 skadestuepatienter (ortopædkirurgisk ledelsesansvar), som vores behandlersygeplejersker samt enkelte af vores yngre læger periodevis arbejder med. I modtageafsnittet er der 5 forvagter, 1-3 mellemvagter og 3-4 seniorlæger i dagtid, lidt færre i weekenden og 3 yngre læger samt en bagvagt i tilstedeværelse om natten.

Akutafdelingen tilbyder blandt andet:

  • Spændende klinisk hverdag
  • Fleksibilitet og medindflydelse på arbejdstider
  • Dedikerede kollegaer
  • Godt arbejds- og uddannelsesmiljø
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Ledelsesudvikling

Hvis du ønsker dig et fremtidigt arbejdsliv, hvor du er en del af en afdeling med høj behandlingskvalitet og stor dedikation, og du samtidig ønsker dig variation og fleksibilitet i opgaverne og mulighed for at arbejde et sted i udvikling, så hører vi gerne fra dig. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid og vagtbærende. Der vil være god mulighed for individuelle aftaler og medindflydelse på mødetider.

For nærmere information er du velkommen til at besøge afdelingen og/eller at kontakte:

Cheflæge John Sitarz, tlf. 93575278 eller mail jtsi@regionsjaelland.dk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122502

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet