Speciallæge i intern medicin: endokrinologi til Medicinsk Afdeling / Steno Diabetes Center, Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til nye udfordringer er her en mulighed. Sygehuset har en overskuelig størrelse, vi kender hinanden og har et godt samarbejde på tværs af både afdelinger, faggrupper og specialer – både kollegialt og fagligt.

Afdelingen råder over 112 senge og specialerne: gastroenterologi, geriatri, lungemedicin, nefrologi, kardiologi og endokrinologi. Kirurgerne fra SUH Køge driver omfattende udefunktion som en integreret del af afdelingen.

Vi er aktuelt fire speciallæger på hel-/deltid tilknyttet et meget velfungerende endokrinologisk ambulatorium med hovedfunktion i alle endokrinologiske områder inkl. osteoporose. Fokus er for tiden bl.a. på vores mange Steno Diabetes Center (SDCS) aktiviteter, på eskalering af osteoporoseambulatoriet inkl. DEXA-scannerfunktionen, og sikkert snart på den forestående fusion mellem SUH Køge og Nykøbing F. sygehusene.

Afdelingen er klassificeret som hovedfunktionsenhed (HFE) i videreuddannelsen i intern medicin: endokrinologi.

Vi har et rigtigt godt samarbejde med de andre endokrinologiske afdelinger, både i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på bred endokrinologisk erfaring og interesse. Ansøgerne vil efter nærmere aftale få ansvar for udvalgte faglige og ledelsesmæssige opgaver, herunder f.eks. udviklingsprojekter med relation til SDCS.

Stillingen ønskes besat med en afdelings-/overlæge-kvalificeret speciallæge i intern medicin: endokrinologi, som med sine faglige og videnskabelige kvalifikationer kan videreudvikle specialet hos os.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, ligesom vi gerne vil imødekomme muligheden for at vedligeholde og udvikle særlige interesseområder.

Stillingen er vagtbærende.

På Nykøbing F. Sygehus ønsker vi at være et inspirerende, udviklende og eftertragtet uddannelsessted i kraft af klinisk undervisning af høj faglig standard. Vi forventer, at du vil bidrage til at fastholde afdelingens rigtigt gode uddannelsesmiljø ved at engagere sig i supervision og udmøntning af de yngre lægers videreuddannelse.

Vi ønsker at være første valg for borgerne i området. Nykøbing F. deltager i en række spændende projekter så som ”Befolkningsundersøgelsen på Lolland-Falster” og ”Broen til bedre sundhed”. Der er et tæt samarbejde med Primær Sundhed i Region Sjælland, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Praktiske oplysninger

På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: http://www.komsydpaa.dk/det-praktiske/transport/kom-sovende-pa-arbejde/

Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 150 kr. pr. døgn. Læs mere på www.sygehusboliger.dk

For yderligere oplysninger om Nykøbing F Sygehus se http://www.komsydpaa.dk/vil-du-arbejde-hos-os/laege/afdelinger/intern-medicin/

Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge Allan Kofoed-Enevoldsen, e-mail: akofo@regionsjaelland.dk, 2624 9485. Du er også velkommen til at ringe bare for en snak.

Ansøgningen skal udfærdiges i.h.t. Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de syv lægeroller.

Afhængig af kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.

Ansøgningsfrist d. 27. oktober 2023

Ansættelse d. 1. december 2023 eller efter aftale.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923387

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet