Sprogskolelærer til Guldborgsund Sprogskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Guldborgsund Sprogskole søger en lærer, der kan varetage undervisningen i dansk som andetsprog for voksne og unge fra 18 år.


Kunne du tænke dig at være en del af teamet? Vi søger en ny lærerkollega, som har lyst til at undervise voksne udlændinge i dansk samt danske kultur- og samfundsforhold.

Du vil indgå i vores stærke team af lærere og administrativt personale, som dagligt sikrer professionelle undervisningstilbud til Guldborgsund kommunens udlændinge på Sprogskolens 3 danskuddannelser.


Vi søger:


En lærerkollega med bred erfaring i undervisning på alle 3 danskuddannelsesniveauer, i digital undervisning og/eller med stærke specialundervisningskompetencer, som


•    kan tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning i dansk som andetsprog og som kan skabe en spændende og varieret undervisning for kursisterne. 
•    kan - eller er interesseret i at kunne - varetage opgaven som modultester og/eller kan føre kursister til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3
•    har lyst til at indgå i Sprogskolens professionelle og levende lærerteam
•    kan indgå i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
•    er villig til at undervise i vores aftenundervisning 1-2 aftner om ugen
•    som møder kursisterne i øjenhøjde og som kan lide at undervise på alle niveauer, på små særhold, ene-kursister eller som virksomhedsforlagt undervisning på forskellige virksomheder.


Har du særlige lærerkvalifikationer, som f.eks. DAV, underviser i FVU Start og/eller ordblindeunderviser med erfaring i undervisning af borgere med dansk som andetsprog, lærerkvalifikationer indenfor blended learning/anden digital undervisning eller lærerkvalifikationer indenfor undervisning af traumatiserede borgere med særlige behov, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.


Vi forventer, at du:
•    har - eller har lyst til at gennemføre - uddannelsen til Underviser i dansk som andetsprog eller master i dansk som andet sprog, og/eller at du opfylder minimumskravene til at påbegynde uddannelsen.

Vi tilbyder:
Guldborgsund Sprogskole er en kommunal sprogskole, som har til huse centralt i Nykøbing F. i gåafstand fra stationen. Skolen er organiseret under Center for Arbejdsmarked og arbejder tæt sammen med Integrationsafdelingen, som har til huse på samme adresse.


Vi tilbyder skolens ca. 300 kursister fra 44 forskellige nationaliteter undervisning 5 dage om ugen, fra mandag til fredag, i tidsrummet fra kl. 8.00 til 20.15. Herudover udbyder skolens lærere undervisningsopgaver i særlige projekter og som virksomhedsforlagt undervisning rundt omkring på Lolland-Falster – tilrettelagt i både dag- og aftentimer.


Du vil indgå i et team bestående af 12 lærere, 3 administrative medarbejdere og et lederteam, hvor pædagogisk og faglig udvikling prioriteres højt og hvor forandringer og omstilling er dagligdag.

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. 
Ansættelse til 1. december 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.

Mere information: Der kan fås flere oplysninger om stillingen hos lærer Linda Drowe Petersen - tlf.: 2518 0168 eller leder Susie Willander - tlf.: 2518 0746.


Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 27. oktober 2023

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=892c10c0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sprog- & Integrationscenter, Thorsensvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921617

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet