Studentermedhjælper søges til miljøafdeling i Guldborgsund Kommune

dato

Natur & Miljø i Guldborgsund Kommune søger en studentermedhjælper, el.lign. til at løse opgaver indenfor vandforsynings- og spildevandsområdet.  

I Natur & Miljø arbejder vi med grundvand, drikkevand, spildevand, badevandvandløb, natur, landbrug, virksomheder, jordforurening, affald, klimatilpasning og meget mere. Vi er 29 medarbejdere med forskellige teknisk eller naturfaglig baggrund.

Vi søger en studentermedhjælper til opgaver med dataindsamling og -bearbejdning indenfor vandforsynings- og spildevandsområdet. 

Du skal deltage i løsningen af opgaver med: Kortlægning og registrering af spildevandsforhold på ejendomme i det åbne land, samt efterfølgende GIS- og data-håndtering. Dette indebærer bl.a. arkivsøgning, gennemgang af kloaktegninger, GIS-kort og kontakt til borgere. Du skal også deltage i udarbejdelse af vandforsyningsplan, hvilket omfatter inddatering af vandværksoplysninger i digitalt plansystem.

Vi forestiller os, at du har gode IT-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i vores IT- og GIS-værktøjer, samt har interesse for det naturfaglige område.

Vi tilbyder: 

En spændende mulighed for at for at få erhvervserfaring fra en Natur & Miljøafdeling, samt erfaring med kommunens GIS, fagsystemer, sagsbehandling, borgerkontakt m.v. 

Du vil blive introduceret til opgaverne i faggrupper med gode kolleger. Der vil være god mulighed for personlig og faglig udvikling. 

Personlige kompetencer:

  • Du kan lide at gå i dybden med opgaver og syntes at det er sjovt at arbejde med kort og data. 
  • Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, omhyggelig og har gode formuleringsevner.
  • Du skal kunne arbejde både selvstændigt og sammen med andre. 
  • Du skal være serviceorienteret og en god afslutter. 

Faglige kompetencer:

  • Vi forventer, at du er i gang med en naturvidenskabelig uddannelse som ingeniør, biolog, miljø teknolog el.lign. Det kan også være at du er mellem uddannelser. 
  • Du skal have kørekort (B).

Løn og ansættelse: Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til 1. marts 2026 og som udgangspunkt 10 – 15 timer om ugen. Hvis du har ønske om f.eks. kortere ansættelse mod at gå op i tid kan vi også tale om det. Vi forventer at du - til en start – fysisk er til stede på rådhuset én gang om ugen. Der vil være mulighed for arbejde hjemmefra.

Arbejdsstedet er på Guldborgsund Rådhus, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster. 

Flere oplysninger: Leder af Natur & Miljø Jakob Lysholdt, tlf. 25180841.

Ansøgningsfrist, ansættelsessamtaler og tiltrædelse:

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.  


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9665dbbb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Parkvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69708b48-355c-4fce-b7d9-fd4472929262

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet