Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Nykøbing F - fredag den 5. juni

dato

Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: 51-årig på ulovlig knallert

Politiet standsede torsdag klokken 16.25 en 51-årig mand fra Årslev på Fyn, der kom kørende på knallert ad Blangslevvej ved Blangslev. Knallerten blev kontrolleret på politiets rullefelt, og her viste det sig, at den kunne væsentlig hurtigere end tilladt. Derfor blev den 51-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

NAKSKOV: Kørte uden kørekort og fik bilen beslaglagt

Torsdag klokken 22.45 standsede politiet en 24-årig mand fra Nakskov, der kom kørende ad Højrebyvej uden for Nakskov. Den 24-årige havde imidlertid ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Det var fjerde gang inden for de seneste tre år, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, og derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

NYKØBING: Ville ikke rette sig efter politiet

Politiet blev fredag klokken 0.53 kaldt til banegårdspladsen i Nykøbing, hvor en taxakunde var kommet op at diskutere med chaufføren om betalingen. Det var en 18-årig mand fra Nivå, som blev bortvist fra stedet, men han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger. For at få ro på stedet blev han derfor anholdt og taget med til politistationen. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev løsladt igen klokken 2.10.

 

VORDINGBORG: Designsolbriller stjålet ved indbrud

Ukendte gerningsmænd brød fredag klokken 3.20 ind i Synoptik i Algade i Vordingborg. Døren blev opbrudt, og selv om der blev udløst en røgkanon, lykkedes det tyvene at slippe af sted med ca. 60 par designsolbriller af forskellige mærker, bl.a. Rayban, Gucci, Boss, Hilfiger, Burberry, Michael Kors og Armani. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet omkring gerningstidspunktet.

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fjenneslev Stokholtsvej Landejendom 16. maj – 4. juni Landbrugsmaskiner, værktøj, krukker og  zinkbaljer,
Glumsø Søpark Alle Hus Torsdag klokken 08.30 – 17.15 Endnu ikke opgjort
Karrebæksminde Mikkelhøj Hus Torsdag klokken 09.45 – 17.15 iPads, smykker, Louis Vuitton håndtaske og Macbook Pro 13"

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Nykøbing F. Brovejen Torsdag klokken 10.30 – 11.00 8 køretøjer standset – ingen sager
Nykøbing F. Gaabensevej Torsdag klokken 11.10 – 11.40 50 køretøjer kontrolleret – to sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon
Næstved Rådmandshaven Onsdag klokken 13.15 – 13.45 104 køretøjer kontrolleret – en sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon
Næstved Landevejen Torsdag klokken 09.30 – 10.00 ingen køretøjer standset – ingen sager
Næstved Dania Torsdag klokken 10.43 – 11.13 27 køretøjer kontrolleret – en sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon
Næstved - Torsdag klokken 11.00 – 17.00 30 sigtelser: 10 for ikke at efterkomme anvisninger fra skiltning samt afmærkninger, 9 for at bruge håndholdt mobiltelefon, 4 for ikke at have tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring, 1 for ikke at have indregistreret sit køretøj, 1 for kørsel uden førerret, 1 for brugstyveri af personbil, 1 for stjålne nummerplader, 1 for uberettiget brug af nummerplader, 1 for at køre på en ulovlig knallert, 1 for overtrædelse af hastighed med klip.
Vordingborg - Torsdag klokken 11.30 – 13.00 4 køretøjer kontrolleret, en sigtet for at køre i uindregistreret bil og uden forsikring

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Dianlund Holbergsvej Torsdag klokken 05.45 – 11.30 ATK 340 16 50 km/t 73 km/t 2 klip
Haslev Bråbyvej Torsdag klokken 09.26 – 13.50 ATK 250 36 50 km/t 78 km/t 7 klip
Nakskov Langøvej Torsdag klokken 7.53-9.51 ATK – bestilt færdselskontrol 63 4 60 km/t 75 km/t -
Nykøbing F Gedser Landevej Torsdag klokken 14.01 – 17.00 ATK 1327 1 70 km/t 82 km/t -
Nykøbing F. Gaabensevej Torsdag klokken 17.30 – 20.15 ATK 439 3 50 km/t 64 km/t -
Søllested Rødbyvej Torsdag klokken 11.08 – 14.00 ATK 238 9 80 km/t 116 km/t 1 klip

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Lundby Bygaden Torsdag klokken 19.30 28-årig mand fra Nykøbing F. Narkokørsel, kørsel uden førerret og for ikke at have oplyst navn
Næstved Dania Torsdag klokken 21.30 27-årig kvinde fra Nykøbing F. Narkokørsel

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi