Sygeplejerske til Dialyseafsnit Medicinsk afdeling Roskilde Nykøbing Falster Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor arbejdet gøres færdigt i hver vagt?

Vil du arbejde med dialysespecialet, hvor du bliver en del af et fantastisk fagligt engageret team, som opnår en tæt relation til den kronisk nyresyge patient og den teknisk orienterede sygepleje?

Er du interesseret i at arbejde med Fundamentals of care som begrebsramme for sygeplejen?

Har du interesse for vejledning og uddannelse af patienter, pårørende samt sygeplejestuderende?

Har du interesse for og trives med de udfordringer, der ligger i at medvirke til videreudvikling af vores dialyseafsnit?

Så har du muligheden nu.

Jobbet

Vi har faste stillinger på 30-37 timer/uge ledig pr. 01.03.24.

I oplæringsperioden, som strækker sig over 6 uger, bliver du tildelt mentorer, som din vagtplan bliver tilpasset efter. Du lades aldrig alene.

  • Du modtager en grundig, struktureret introduktion og oplæring i specialet med faste evalueringssamtaler.
  • Du arbejder i blandede dag- og aftenvagter, og har stor indflydelse på din vagtplan
  • Vi arbejder hver 2. weekend, med gode arbejdstider. Der kan ønskes ½ arbejdsweekender, samt arbejdsweekend hver 2. og hver 4. weekend.
  • Arbejdstiderne er i dagvagt kl. 07.30-15.00/16.00 eller aftenvagt kl. 14.00-21.00. Der er mulighed for 12 timers vagt kl. 07.30-19.30 på hverdage.
  • Der tilbydes nefrologisk grundkursus, efter ca. 6 måneders ansættelse.
  • Du er altid i vagt med erfarne og hjælpsomme kollegaer.

Vi har en lille film målrettet vores sygeplejestuderende, den giver et lille indblik i vores arbejde:

https://regionsjaelland.23video.com/praktik-info-dialyseafsnittet-1

I hæmodialysen bliver du en del af et hold erfarne dialysesygeplejersker, med en god aldersmæssig spredning. Vi forventer at du er engageret og ansvarsbevidst i din sygepleje, hvor du tilbringer det meste af tiden på behandlingsstuen, hvor patienterne observeres under deres behandling. Du får ansvaret for at starte og afslutte dialysebehandlingerne. Der dokumenteres undervejs.

Under selve dialysebehandlingen, er der aktivitet i form af sparring med kollegaer, betjening af dialysemaskinen, blodprøver, stuegang, vurdering af væsketræk, kontrol af BT, opfølgning på dialysebehandlingen, dialog med patienten om kost, væsketræk, observere og reagere på dialysedata mv. Derudover at motivere og hjælpe patienter, så de kan træne under deres dialysebehandling. Der er mulighed for fordybelse i den multisyge patient og koordinering af patientforløb i tæt samarbejde med læge og sekretær.

Lidt om sygehuset og afsnittet:

  • Dialyseafsnittet er satellit til Medicinsk afdeling Roskilde, SUH, som har regionsfunktion for nefrologien.
  • Der er skabt en stærk sygeplejeprofil i Med afd. Roskilde ved ansættelse af sygeplejerske med specialist funktion og klinisk sygeplejespecialist, som i tæt samarbejde med afsnittets øvrige sygeplejersker udvikler sygeplejen.
  • Vi har fokus på, at fastholde Dialyseafsnittet i Nyk.F som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads, der tiltrækker de rigtige medarbejdere.
  • Dialyseafsnittet består af Nyre- og PD ambulatorium, Centerdialyseafsnit med 22 stationer samt Limited Care med 5 stationer og et Hjemmehæmodialyse afsnit.
  • Et specialeområde med ca. 40 engagerede sygeplejersker, tre lægesekretærer og en klinisk diætist, som alle er ansvarsbevidste og har en høj grad af faglig stolthed. Der er fokus på patienterne og faglig sparring med kollegaerne. Hjælpsomhed er kendetegnende for vores tværfaglige samarbejde.
  • Varetager kronikerbehandlingen, samt behandling af dialysepatienter under deres indlæggelse.
  • Vi udfører ca. 12.000 hæmodialysebehandlinger årligt.
  • Har et højt niveau for den sygeplejefaglige kvalitet hvor omsorgsaspektet prioriteres højt, og brugerinvolvering er et fokus område.
  • Støtter og vejleder den nyresyge person til at bevare så selvstændigt og meningsfuldt et liv som muligt.
  • Vi betragter åbenhed, hjælpsomhed, engagement og samarbejde som værdifulde nøgleord.
  • Vi uddanner sygeplejestuderende og klinisk diætist studerende.
  • Du er velkommen til at aftale besøg i afsnittet før du søger stillingen.

Ledelsen i afsnittet, arbejdsmiljøgruppen, samt Trioen arbejder målrettet med fokus på arbejdsmiljøet, hvor vi har gode samarbejdsrelationer, og hvor kompetenceudvikling, god stemning og tålmodighed blandet med humor prioriteres højt.

Der er kort og direkte vej til nærmeste leder.

Der arbejdes bl.a med Fundamentals og care som begrebsramme for sygeplejen, og med de overordnede strategier for SUH. Vi arbejder målrettet med vores retningslinjer og instrukser. Vi har viden deling flere gange hver uge, og prioritere fagligheden højt.

I medicinsk afdeling er der fokus på sygeplejen og dens udvikling. Vi har høje ambitioner for vores virke og er for nuværende i gang med en større omstrukturering/organisering af sygeplejen.

Vi vil gerne være førende inden for nytænkning og videreudvikling af sygeplejen og har i den forbindelse sammensat en trekløver, der skal stå i spidsen for dette arbejde. Trekløveren består af oversygeplejersker, kliniske specialistsygeplejersker, samt sygeplejersker med forskellige specialistfunktioner.

Sammen skaber vi et stærkt sygeplejefagligt miljø, hvor vi kan være førende inden for vores specialer infektionsmedicin, lungemedicin og nefrologi. Vores mål er, at patienterne oplever en sygepleje af høj kvalitet.

Kvalifikationer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Vilje og evne til samarbejde er væsentlige krav til dig som ansøger.
  • Kompetencer indenfor formidling.
  • Interesse for vejledningsopgaver for sygeplejestuderende.
  • Flair for IT og teknik, gerne SP erfaring.
  • Er kreativ og udviklingsorienteret
  • Er dynamisk og engageret

Kontakt

Hvis du er blevet inspireret til at søge stillingen og er den sygeplejerske, der har lyst til at være en del af et godt team,

er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske

Iben Bonde eller souschef Mie Engel-Christensen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Samtaler afholdes løbende.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet