BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu har du chancen for at blive en del af et stærkt tværfagligt team af diabetessygeplejersker, læger, fodterapeut, øjensygeplejersker, diætister og sekretærer.
Steno Diabetes-, Stofskifte- og Osteoporoseambulatorie på Nykøbing F. Sygehus varetager behandling af patienter med diabetes- og stofskiftesygdomme, samt osteoporose.
Vi har desuden en satellitfunktion på Sundhedscenteret i Nakskov.
I vores Osteoporoseteam er vi 3 sygeplejersker, og i vores diabetesteam er vi 7 sygeplejersker.
Men som en del af Steno Diabetes Center Sjælland er vi et ambulatorie i rivende udvikling, og vi har løbende gang i nye initiativer og projekter, vi søger derfor flere kollegaer til vores diabetesteam.
Du vil blive en del af en hverdag, hvor der hele tiden sker nye spændende ting og hvor vi kontinuerligt arbejder med at optimerer vores patientforløb.
Med denne attraktive stilling følger dermed mange selvstændige opgaver af forskellige karakterer:
-
Selvstændige konsultationer med patienter med type 1 og type 2 diabetes
-
Samarbejde med børneambulatoriet og dialysen
-
Udgående diabetessygeplejerske-funktion til hele sygehuset
-
Diabetesteknologi, herunder CGM og insulinpumper mm.
-
Projekter og initiativer under Fremtidens Diabetesambulatorie
Du kan læse mere Steno Diabetes Center Sjælland her:
Steno Diabetes Center Sjælland - Steno Diabetes Center Sjælland (stenosjaelland.dk)
Som nyansat vil du får en grundig introduktion til arbejdet i ambulatoriet og du vil blive tilbudt uddannelse via Steno, som har stor fokus på kompetenceprofiler og kompetenceudvikling.
Derudover har SUH Nykøbing Sygehus et helt nyt on-boarding-koncept med introduktionsprogram og mentorfunktion.
I ambulatoriet har vi et godt arbejdsmiljø på tværs af faggrupper, og både det sociale og det faglige bliver prioriteret.
Ambulatoriet er en del af geriatrisk klynge og der er weekendarbejde på geriatrisk sengeafsnit hver 6. weekend. Du får naturligvis grundig introduktion og oplæring til opgaverne på sengeafsnittet.
Din baggrund
Minimum 3 års klinisk erfaring
Erfaring indenfor diabetes vil være en stor fordel, men ikke et krav.
Har fokus på kvalitet og kommunikation i korte patientforløb
Kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdsdag
Kan skabe ro og overblik i en travl hverdag
Vi tilbyder
37 timer om ugen
Introduktionsprogram, kompetenceprofiler og mentorordning
Et engageret og fagligt dygtigt team af personaler
Weekendvagt hver 6. uge i Geriatrisk afsnit
Mulighed for hjemmearbejde
Du er velkommen til at ringe eller komme forbi. Vi arbejder i nogen ny-renoverede, dejlige lyse omgivelser, som vi gerne viser frem.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23. april
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012995