Teamkoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teamkoordinator til Kastanjely

Ser du potentialet i de små succeser og brænder du for at understøtte personalet i faglige processer, og fremme udviklingen.

Har du modet til at undre dig på andres praksis, stille skarpe faglige spørgsmål og tør du sætte dig selv, og egen faglighed i spil. Så er det måske lige dig vi står og mangler på Kastanjely

Kastanjely søger en teamkoordinator til 37 timer.

 

Jobbeskrivelse:

Vi er Guldborgsund kommunes helt nye højt specialiseret botilbud, hvor vi gør klar til at byde velkommen til nye borgere. Vi har derfor brug for en faglig dygtig teamkoordinator, der vil være med på rejsen. Det er en helt unik mulighed for at være medskabende på egen arbejdsplads, og være med til at bygge et botilbud op fra bunden. Så er du teamkoordinatoren med en brændende pionerånd og vil du være med til at styrke vores indsats for borgerne på vores tilbud, så er dette en stilling lige for dig

Kastanjely er grundlagt på tanken om, at hver borger skal tilbydes et unikt, skærmet og specialiseret tilbud, hvor de mødes med høj faglighed, i trygge rammer centreret i eget bo miljø. Målgruppen er borgere, med psykiske og/eller kognitive udfordringer, samt yderst kompleks og udfordrende adfærd. De trives derfor ikke med for mange stimuli og har brug for særlige skærmet rammer.

Vi søger en teamkoordinator, der kan sætte tydelig struktur, sætte fagligheden på dagsordenen og sætte en tydelig retning. Vi søger en teamkoordinator med mange års erfaring inden for området, som er fagligt robust og tør sætte den faglige dagsorden, være vores nye faglige fyrtårn.

Som teamkoordinator referer du til og er nærmeste sparringspartner for afdelingsleder. Desuden er du faglig sparringspartner for det øvrige personale. Du vil skulle deltage i udviklingen af tilbuddet, og det forventes, at du aktivt tager del i at holde personale og ledelser ajour med udviklingen på området – f.eks. i forhold til ny lovgivning eller nye faglige indsatser og tiltag.

Teamkoordinator opgaver:

· Uddelegerer både faglige og administrative opgaver

· Samarbejde tværfagligt med andre koordinatorer i centret

· Koordinerer tværfagligt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. værger, pårørende, visitatorer mm,

· Vagtplans og vikaransvarlig, og i den forbindelse økonomisk ansvarlig for vikarbudget

· Deltage i eksterne møder enten selvstændigt eller sammen med afdelingsleder

· Det forventes at du er fleksibel og kan træde til ved ad hoc-opgaver opstået i teamet.

· Intern kollegial sparring og udvikling

· Igangsætte faglige processer, og implementeringen

Det er vigtigt for os:

· At du kan arbejde målrettet med at opbygge et fælles fagligt fundament i personalegruppen, med høj faglighed og bredt tværfagligt samarbejde

· At du kan arbejde med en høj grad af uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver

· At du kan være medskabende til et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.

· At du har erfaring med at arbejde professionelt med målgruppen

· At du har erfaring med administrativt arbejde i en kommunal institution og arbejder struktureret

· At du besidder tydelighed, og tør sætte retning.

· At du har erfaring fra lign. stilling

Du kommer til at trives i stillingen, hvis du:

· Synes det er spændende at arbejde med målgruppen og evner at være fanebærer for den faglige udvikling, sammen med den øvrige personalegruppe

· Har erfaring med at arbejde med borgere tilknyttet socialpsykiatri, psykiatri, handicap eller lignende

· Kan arbejde i en uforudsigelig, men spændende hverdag

· Har gode kommunikationsevner og kan skabe professionelle relationer og tillid

· Har et positivt menneskesyn, situationsfornemmelse og empati.

· Har mange års erfaring, og tør bringe din faglighed i spil

Vi forventer:

· Kørekort

· Indhentelse af ren straffeattest

 

Ansættelsesvilkår:

Løn efter gældende overenskomst med SL, arbejdstid 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt

Vi opfordrer alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

 

Mere information:

Afdelingsleder Natasja Lundh

Tlf. 25180536

 

Ansøgningsfrist:

26.01.2024

 

Samtaler:

31.01.2024

 

Ansøgningsprocedure:

Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

 

Mere om Guldborgsund Kommune: Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4a52b05b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Niels Hemmingsensvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973353

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet