Teamleder til produktionshold

Profilbillede
dato

TEAMLEDER/Holdleder der kommer til at stå i spidsen for arbejdet på en helt unik produktionslinje.

 

Du bliver teamleder for et meget dedikeret team på 8-10 medarbejdere

Arbejdssted: Nykøbing F.

 

Metalcolour er en specialiseret underleverandørvirksomhed, der tilbyder at løse opgaver for udvalgte segmenter som værftsindustrien, hårde hvidevarebranchen, byggebranchen, bilindustrien og beslægtede produkter, hvor overfladebehandlede stål og aluminiumsplader indgår i produktionen.

 

Virksomheden leverer følgende produkter: - coil-coated stål - coil-coated aluminium - spaltebånd - formatklippede plader Overfladefinish: - Lakeret højglans - Mat finish - Teknisk lakering - Stucco-embosseret

 

Prælakeret stål Overfladebehandling af tyndplader åbner stadig nye økonomiske og designmæssige muligheder på markedet.

Metalcolour er den ideelle samarbejdspartner både til specialproduktion og stor tonnage.

 

På fabrikken i Nykøbing Falster er der i dag ca. 30 medarbejdere tilknyttet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Johnny Vangsgaard på tlf. 21 33 40 60

 

Stillingsbeskrivelse Du får en spændende stilling, hvor du - med reference til produktionsleder - får ansvaret for et produktionshold på 8-10 operatører. Virksomheden er kendt for at være den ideelle samarbejdspartner både til specialproduktion og stor tonnage i høj kvalitet.

 

Du kan derfor både komme ud for at skulle køre en produktion på 200 meter og op til 26.000 meter og med en tidsspredning fra 10 minutter til op til 12 timer pr. produktion.

Produktionsplanlægning, sikring af en løbende optimering af produktionen og de underliggende processer er derfor et vigtigt område, som du løbende har fokus på. Der er tale om et helt unikt produktionsanlæg bestående af et meget stort anlæg på 80 meter i længden.

Anlægget kræver derfor flere operatører for at kunne producere, hvilket kræver gode kommunikationsevner og overblik.

Du får en grundig sidemandsoplæring indtil, at du er kommet godt ind i stillingen og har fået det fornødne overblik over hele produktionsprocessen.

Primært går jobbet ud på, at du har det daglige ansvar for medarbejderne i produktionen.

Du står for finplanlægning af ordrer og for kvalitetskontrol af produktet samt slutgodkendelse inden produktionen på den enkelte ordre igangsættes, undervejs og til sidst.

Der er tilknyttet et laboratorie, hvor du på baggrund af de opstillede instrukser og tolerancebeskrivelser, løbende udfører forskellige kvalitetstest i form af måling af lagtykkelse, vedhæftningsevner, glans m.v.

 

Din overordnede opgave bliver at sikre, at der bliver produceret planmæssigt efter de skrevne instrukser og at teamet lever op til de opstillede mål dvs. levering i rette tid og kvalitet.

 

Virksomheden sætter meget fokus på medarbejderne og deres trivsel og du er derfor primus motor på en løbende dialog med og motivering af den enkelte, ligesom undervisning og udvikling af operatørerne udgør en naturlig del af jobbet. Du arbejder tæt sammen med og har god mulighed for at sparre både med produktionslederen og virksomhedens andre teamledere.

 

Alle operatører samt holdledere i produktionen arbejder i skiftehold. Mandag til torsdag, i tidsrummet fra 0600-1800.

 

Egenskaber

Du er god til at motivere og engagere andre mennesker og er en stærk Coach, der kan motivere og skabe resultater gennem et godt og nærværende teamarbejde.

Du er en selvstændig, selvmotiverende person, der er ærekær med de ting, du beskæftiger dig med.

Du er fleksibel, går gerne forrest og er ikke bange for selv at tage fat.

Derudover er du en robust og pålidelig person, der besidder et godt humør, men med en rolig og tillidsvækkende fremfærd.

Samtidig er du både selvstændigt arbejdende og samarbejdsorienteret og er altid parat til at yde dine kolleger en hjælpende hånd.

 

Uddannelser

Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

 

Erhvervserfaring

Du har erfaring fra en lignende stilling og forventes at have erfaring med eller interesse for ledelse.

 

Sprogkundskaber/IT

Du er vant til at arbejde med IT og har kendskab til MS Office pakken.

 

Løn

Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

 

Du tilbydes Ansættelse i en spændende virksomhed i stor vækst, hvor der hersker et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø.

 

Sådan ansøger du

Send ansøgning til Produktionsleder Johnny Vangsgaard på jv@metalcolour.com.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

METALCOLOUR A/S, Agrovej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031745

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet