BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Telefonservice kontorassistent – ca. 5-8 timer/uge.
Folketidende ønsker at yde super god service til vores kunder. Vores faste telefonmedhjælper stopper hos os til sommer og vi ønsker en god glidende overgang hvad service angår, så derfor ansætter vi allerede nu hendes afløser.
Jobbet er tilknyttet vores distributionsafdeling, som står for omdelingen af alle vores aviser, ca. 125.000 stk. hver uge.
Vi sidder i krydsfeltet mellem vores mange kunder og vores ca. 500 avisbude. Der er meget arbejde for at sikre, at alle aviser kommer ud (til tiden), både modtage og håndtere sygemeldinger og fri fra avisbudene, men også modtagelse af henvendelser fra kunder, om udeblevne aviser.
Der er et utal af andre opgaver, nogle faste, andre ad hoc.
Her kan blive meget travlt. Mange kunder kan ringe til os på næsten samme tid, f.eks. hvis aviserne bliver forsinket på grund af vejret eller en bil, der kører i stykker. En kollega (avisbud) kan også blive syg lige før mødetid og derved forsinkes aviserne på en avisrute, hvorfor en del kunder så vil ringe til os.
Det er derfor vigtigt at du håndterer travlhed godt og hverken stresser eller går i panik, når der er travlt.
Du er fleksibel og kan arbejde fast lørdage 8.00/9.00-12.00 og en eller to hverdage mellem kl. 15.00/15.30 og 18.30. Desuden hjælpe på kontoret når der er ekstra travlt, ved sygdom og ved ferie.
Der vil være en fordel, hvis du bor i Nykøbing F. eller tæt ved byen.
Vi ønsker en person, der:
- kommunikerer let og ubesværet med både høj og lav
- han god IT-forståelse
- kan arbejde selvstændigt og er løsningsorienteret
- ikke bliver stresset let
- har en god telefonstemme og
- er venlig og serviceminded, men også kan «skrue bissen på», når det er nødvendigt.
Du er måske fleksjobber eller gået på pension og mener, at der stadig er massere at krudt og energi i dig.
Det er en klar fordel, hvs du har erfaring fra andet travlt job.
Vi tilbyder et alsidigt job med fokus på fleksibilitet, gode kolleger og smil til dagligt.
Kørekort er ikke et krav, men vil være en stor fordel.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og læse om, hvad du kan kan bidrage med, her på kontoret.
Send ansøgning til job@ftgruppen.dk, att. Søren Kleist
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(3-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE A/S, Tværgade, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955091