Torsdag klokken 19.13 observerede lokalpolitiet to personer på et el-løbehjul på Vestergade i Nykøbing F. De kørte uden hjelme og med for høj fart.
Personerne var en 16-årig dreng og en 15-årig pige. Drengen, der førte el-løbehjulet, oplyste, at det kunne køre omkring 45 km/t. El-løbehjulet blev skønnet ulovligt og taget med til yderligere undersøgelse på politistationen i Nykøbing F.
Begges forældre blev kontaktet.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi