Udviklingskonsulent til Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Beskæftigelsesdagsordenen har altid haft et stort politisk fokus, og med det nuværende regeringsgrundlag er der lagt op til markante forandringer på området i løbet af de kommende år.

Ønsker du et job, hvor du i tæt sammen med ledergruppen får indflydelse på den strategiske udvikling af beskæftigelsesindsatsen? Motiveres du af at arbejde med forskelligartede udviklingsopgaver i en politisk styret organisation? Så er jobbet som udviklingskonsulent i Arbejdsmarkedssekretariatet lige dig!

Beskæftigelsesområdet er under konstant forandring, og som udviklingskonsulent skal du hjælpe med at omsætte de politiske beslutninger til virkelighed. Opgaverne er bl.a.:

•    Udarbejdelse af sagsfremstillinger, notater mv. til betjening af det politiske niveau
•    Understøttelse af ledelsen, herunder udarbejdelse af strategier, planer og ledelsesinformation
•    Tovholder på forskellige projekter, herunder implementering af IT-løsninger og implementering af ny lovgivning

Jobbet vil også indeholde mere driftsorienterede opgaver. Det kan f.eks. være opgaver vedr. løbende opfølgning på indsatsen, herunder tilsyn og revision.

Vi er 18 medarbejdere i Arbejdsmarkedssekretariatet, heraf en medarbejder der har mange af de samme arbejdsopgaver som dig. Den nærmere opgavefordeling mellem dig og din nærmeste kollega vil i et vist omfang afhænge af dine ønsker og kompetencer og vil blive endeligt aftalt efter din ansættelse.

Men i en tid med store forandringer på vej skal du være indstillet på, at der løbende kan ske ændringer i dine arbejdsopgaver, og at du kan blive involveret i opgaver i centrets øvrige afdelinger.

Vi tilbyder:
-    En spændende arbejdsplads med fokus på høj faglighed
-    Et selvstændigt og varierende job, hvor du selv har mulighed for at tilrettelægge gennemførelsen af dine opgaver
-    Et job med faglig sparring samt mulighed for personlig og faglig udvikling
-    Et team med fokus på et godt arbejdsmiljø og plads til grin i dagligdagen
-    Gode muligheder for hjemmearbejdsdage

Vi forventer:
At du:
-    Har relevant akademisk uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring
-    Har stærke kommunikative evner – både i skrift og tale – og evner at rette din kommunikation til borgere, medarbejdere, ledelse og politisk niveau
-    Kan sikre styring og fremdrift af udviklingsprojekter.

Det vil desuden være en fordel, at du
-    Har god talforståelse, da opfølgningen på indsatsen i høj grad baseres på kvantitative data
-    Har flair og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation og trives med til tider korte deadlines.

På det personlige plan lægger vi vægt på, at du er humoristisk, struktureret, samarbejdsorienteret og initiativrig.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Forventet tiltrædelse pr. 1. april 2024.

Mere information: Leder af Arbejdsmarkedssekretariatet Henrik Thøgersen, tlf. 2518 0328.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2024.

Samtaler: 20. februar 2024. Evt. anden samtalerunde afholdes 26. februar 2024.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune: 
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=753c0b27)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982831

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet