Udviklingskonsulent til Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Beskæftigelsesdagsordenen har altid haft et stort politisk fokus, og med det nuværende regeringsgrundlag er der lagt op til markante forandringer på området i løbet af de kommende år.

Arbejdsmarkedssekretariatet i Center for Arbejdsmarked søger en udviklingskonsulent, der kan indgå i udviklingsprojekter, den politiske sekretariatsbetjening og ledelsesunderstøttende opgaver, bl.a. vedrørende ovennævnte forandringer i Guldborgsund Kommune.

Ønsker du et udfordrende job, hvor du arbejder tæt sammen med ledergruppen og derved får indflydelse på den strategiske udvikling? Ønsker du et job, hvor du både vil have ansvaret for udviklingsprojekter og driftsopgaver? Så er jobbet som udviklingskonsulent i Arbejdsmarkedssekretariatet lige dig!

Du vil få et selvstændigt og fleksibelt arbejde, hvor du skal udvikle, planlægge og gennemføre forskelligartede projekter i samarbejde med projektets øvrige interessenter, herunder kolleger i Center for Arbejdsmarked eller andre dele af kommunen samt eksterne aktører. Det kan fx være opgaver med at implementere nye reformer og politiske beslutninger. Desuden kan det være opgaver med udvikling og implementering af samarbejdet på tværs af afdelin-ger og centre samt udvikling og optimering af organisationen.

Samtidig skal du som stabsmedarbejder varetage en række øvrige opgaver, bl.a. vedrørende

  • Udarbejdelse af strategier og planer for beskæftigelsesindsatsen
  • Opfølgning på indsatsen i Center for Arbejdsmarked
  • Sekretariatsbetjening af det politiske niveau

Jobbet vil også indeholde mere driftsorienterede opgaver. Det kan f.eks. være opgaver vedr. tilsyn og revision, implementering af IT-løsninger mv.

Vi er 18 medarbejdere i Arbejdsmarkedssekretariatet, heraf en medarbejder der har mange af de samme arbejdsopgaver som dig. Den nærmere opgavefordeling mellem dig og din nærmeste kollega vil i et vist omfang afhænge af dine ønsker og kompetencer og vil blive en-deligt aftalt efter din ansættelse.

Dine øvrige kollegaer i Arbejdsmarkedssekretariatet varetager en række andre administrative opgaver, fx vedrørende økonomi, klagesagsbehandling, personaleadministration og posthåndtering.

Du skal være indstillet på, at der kan ske ændringer i dine løbende arbejdsopgaver, og at du kan blive involveret i opgaver i centrets øvrige afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og varierende job, hvor du selv har mulighed for at tilrettelægge gennemførelsen af dine opgaver
  • Et job med faglig sparring samt mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et team med fokus på et godt arbejdsmiljø og plads til grin i dagligdagen
  • Gode muligheder for hjemmearbejdsdage

Vi forventer:

At du:

  • Har relevant akademisk uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring
  • Har stærke kommunikative evner – både i skrift og tale – og evner at rette din kommunikation til borgere, medarbejdere, ledelse og politisk niveau
  • Kan sikre styring og fremdrift af udviklingsprojekter.

Det vil desuden være en fordel, at du

  • Har god talforståelse, da opfølgningen på indsatsen i høj grad baseres på kvantitative data
  • Har flair og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.

På det personlige plan lægger vi vægt på, at du er humoristisk, struktureret, samarbejdsorienteret og initiativrig.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Forventet tiltrædelse pr. 1. marts 2024.

Mere information: Leder af Arbejdsmarkedssekretariatet Henrik Thøgersen, tlf. 2518 0328.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 9. januar 2024

Samtaler: Mandag den 15. januar 2024. Evt. anden samtalerunde afholdes mandag den 22. januar 2024.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune: 
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e031ea2f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Guldborgsund Kommune, Dronningensgade, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957941

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet