Underviser i dansk som andetsprog søges til UCE Sydøstdanmark

dato


Vi søger
En underviser med kompetencer inden for dansk som andetsprog.
Brænder du for at skabe læring og sproglig udvikling hos elever og kursister med forskellige kulturelle baggrunde? UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE) SOSU-afdelingen i Nykøbing Falster, søger en fagligt stærk underviser med kompetencer inden for dansk som andetsprog (DSA) med tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. november 2026.

Om jobbet
Hvad vi tilbyder dig:
Hos os bliver du ikke bare underviser – du bliver en del af et meningsfuldt fællesskab, der dagligt arbejder for at gøre vores elever og kursister inden for velfærdsområdet så dygtige som overhovedet muligt.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt og tværfagligt fællesskab: Du bliver en del af et dedikeret underviserteam bestående af højt kvalificerede medarbejdere med forskellige fagligheder.
  • Mening og indflydelse: Du får en nøglerolle i et af vores vigtigste fokusområder, nemlig indsatsen for vores elever og kursister med flersproget baggrund.
  • En åben kultur: Vi arbejder med en høj grad af åbenhed og transparens i et miljø, hvor samarbejde og faglig sparring prioriteres højt.
  • Helhedsorienteret undervisning: Hos os er der rig mulighed for at tænke kreativt, da vi lægger stor vægt på, at grundfag – herunder dansk – taler direkte ind i den profession og faglighed, eleven eller kursisten er ved at tilegne sig.
Om jobbet og dine opgaver
Din primære opgave bliver at undervise i dansk på vores ordinære erhvervsuddannelser (EUD) samt at undervise i dansk som andetsprog på vores forberedende forløb og AMU.
Vores elever har meget forskellige forudsætninger. Derfor er det centralt i jobbet, at du kan differentiere din undervisning og har blik for at yde en særlig indsats for de elever, der har brug for ekstra faglig eller personlig støtte for at lykkes.

Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at vi er det rette match, og vi forestiller os derfor, at du genkender dig selv i følgende:

  • Faglig og uddannelsesmæssig tyngde: Du har en uddannelse i dansk som andetsprog, meget gerne suppleret med en anden relevant uddannelse, og du har interesse for – eller kendskab til – de velfærdsuddannelser, SOSU UCE tilbyder.
  • Pædagogisk indsigt: Du har solid viden om undervisning – gerne fra en erhvervsskole – og har indsigt i det pædagogiske område, for eksempel via en pædagogisk uddannelse.
  • Stærke relationelle kompetencer: Det falder dig helt naturligt at bygge bro og skabe gode, professionelle relationer til både elever og kursister. Du kommunikerer tydeligt, trygt og sikkert både skriftligt og mundtligt.
  • Digital forståelse: Du er it-stærk på funktionsniveau og har mod på at sætte dig ind i nye systemer.
  • Engageret og resultatorienteret: Du trives i en levende og travl hverdag med mangeartede opgaver, som du evner at følge til dørs og omsætte til synlige resultater for eleverne.
  • Ordblindhed og screening: Du har evt. kompetencerne til at teste og screene elever for dysleksi (ordblindhed), så vi hurtigt kan sikre dem den rette hjælp og støtte.
  • FVU-kompetencer: Det er et stort plus, hvis du allerede har undervisningskompetence inden for FVU (Forberedende Voksenundervisning). Har du det ikke i forvejen, kan det evt. være en mulighed at blive efteruddannet på området.
Stillingens hovedopgaver
Undervisning af elever og kursister i dansk på EUD og i dansk som andetsprog på AMU.

Arbejdstid
Stillingen er på fuldtid (37 timer om ugen).

Ansættelsesbetingelser
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Den primære arbejdsplads er Vestensborg Allé 78 i Nykøbing Falster. Der kan dog forekomme kortere perioder med undervisning på vores lokationer i både Nakskov og Vordingborg.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til børneattestloven.

Ansøgningsfrist/ Ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er den 21. september 2026 kl. 12.00.
Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via https://uce.dk/ (ledige stillinger på SOSU).
Der afholdes samtaler den 24. september 2026.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

uddannelseschef Teresa Andersen
Telefon 61 22 16 65
Mail på tean@uce.dk

Kort om UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE)
UCE er skabt gennem fusionen af CELF og SOSU Nykøbing Falster og samler stærke uddannelsesmiljøer inden for erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, 10. klasse samt kurser og efteruddannelse.
Vi uddanner årligt ca. 1.900 årselever og har omkring 340 engagerede kolleger, der hver dag gør en forskel for både unge og voksne. UCE har afdelinger i Vordingborg, Nakskov, Maribo og Nykøbing Falster.
Hos os møder du en kultur præget af faglig stolthed, tillid og stærke fællesskaber, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med trivsel. Vi er en arbejdsplads med mening, ansvar og engagement, hvor vi udvikler os sammen.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

SOSU Nykøbing Falster, Vestensborg Alle , 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39710214-68e0-4b8c-9d61-4f251c80780d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet