På denne workshop får deltagerne mulighed for at lære, hvordan man kan brodere små motiver eller tekster på tøj og tasker. Broderi er en fantastisk måde at dække pletter eller små huller på, hvilket kan forlænge tøjets levetid. Det er også en kreativ metode til at personliggøre tøj fra garderoben eller genbrugsbutikkerne. Der vil være mulighed for at bruge både tekstiltuscher og garn til at dekorere tekstiler eller strik.
Maria Møller deler ud af sine kreative tipsWorkshoppen ledes af Maria Møller, en influencer kendt for sine kreative projekter, som hun deler på sin Instagramprofil @mariamollerdk. Her inspirerer hun mange til at udforske gør-det-selv-projekter med fokus på genbrug. Under workshoppen vil Maria Møller dele sine bedste tips og tricks til kreative projekter.
Hvad du skal medbringeDeltagerne skal medbringe noget at brodere på, såsom jeans med et hul, en kedelig bluse eller et pudebetræk med pletter. Nybegyndere anbefales at medbringe faste tekstiler. Der vil også være genbrugstekstiler til rådighed for deltagerne. Workshoppen varer tre timer, og det anbefales at medbringe drikkelse og lidt at spise.
Praktisk information
Dato: Mandag den 21. oktober 2024
Tid: Kl. 18:00
Sted: Guldborgsund-bibliotekerne, Hovedbiblioteket, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F
Entré: Gratis
Målgruppe: Voksne
Billetter: Book en billet via linket her på siden, via telefon eller på biblioteket
Arrangør: Guldborgsund-bibliotekerne og Europe Direct-Sjælland med støtte fra EU-kommissionens repræsentation i Danmark
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her