2 faglærte kollegaer til Kantinen i Nykøbing F.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger

Er du fyldt med energi, godt humør og vil være med til at styrke de unges sunde madvaner på Lolland Falster? Så er det lige dig vi står og mangler!

Kantinen på CELF i Nykøbing F. søger 2 faglærte kollegaer pr. den 1. august 2023 eller snarest derefter.

Om jobbet

Kantinerne på CELF er meget mere end madlavning – vi udvikler hele tiden nye madkoncepter og finder på innovative retter og udfordrer sanserne - alt sammen for at styrke de sunde madvaner hos vores elever. For vi mener, at sunde elever lærer bedst.

Vi søger 2 medarbejdere, der med energi og nytænkning skal være frontfigurer i vores spændende udviklingsproces. Du vil få rig mulighed for, at være med til at udvikle et nyt grønt og bæredygtigt kantinekoncept.

Vi arbejder aktivt med at gøre vores kantiner mere attraktive for alle vores elever, derfor er det vigtigt at du at du er fyldt med masser af god energi og lyst til at lave dejlig mad.

Vi lægger stor vægt på:

  • At du har masser af god energi til at møde vores elever hver dag og skabe en god ramme for et fantastisk måltid igen og igen
  • At du er innovativ og kan lide en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Er kreativ og kan udvikle retter med masser af velsmag, hvor grøntsager får en naturlighed i madlavningen
  • At du vil blive ved med at lære og deltage i spændende kurser og udviklingsforløb
Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kok, cater, ernæringsassistent eller anden køkkenfaglig uddannelse
  • Brænder for det du laver og kan lide at have med unge mennesker at gøre
  • Er serviceminded og kan bevare overblikket uden at koge over
  • Er en god kollega med et godt humør
Arbejdstid

Stillingerne er på fuld tid svarende til 37 timer pr. uge.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Der gøres opmærksom på, at stillingerne kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2023, kl. 24.00. Skolen modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte kantineleder Cecilie F. Specchio på telefon 6122 1605 eller mail cefs@celf.dk.

Om CELF og Lolland-Falster

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169957&DepartmentId=8799&MediaId=2462&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851585

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet