Lærer til Møllebakkeskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Møllebakkeskolen søger en lærer på fuld tid til opstart d. 1/10-23 eller hurtigst muligt.  

 

På Møllebakkeskolen er der fokus på fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi tænker skole og måden vi er sammen på – både i mødet med vores elever, forældre og hinanden. Rundt om skolen er en alsidig natur med masser af muligheder af inddragelse i hverdagen.

På Møllebakkeskolen vægtes det kollegiale nærvær og tætte sparring, som en naturlig del af dagligdagen i et professionelt fællesskab og samarbejde. Hverdagen bærer præg af åbenhed, fællesskab og engagement på elevernes og egne vegne.

Skolen har en aktiv skolebestyrelse, som viser oprigtigt nysgerrighed og mod ift. at udfordre skolens rammer og ambitioner, sammen med skolens medarbejdere og øvrige forældre. 

Stillingens nøgleopgaver:
Skoleåret 2023/2024, er allerede planlagt, og vi mangler nu en medarbejder, der kan byde ind med håndværk & design og matematik på mellemtrinet.  

Derudover vil der være PLF timer – hvor man er to undervisere sammen i praksis og der arbejdes på fælles planlægning, gennemførelse og evaluering. 

Vores nye medarbejder skal være en del af team 05 – og på sigt kan matematik i de helt små klasser komme på tale. 

 

Faglige og personlige kompetencer:

  • Du holder både af at arbejde tæt sammen med andre og kan lide at arbejde selvstændigt.
  • Du er uddannet lærer og har god klasserumsledelse.
  • Du er åben og imødekommende. 
  • Du kan bringe det kommunale børnesyn i spil i praksis.
  • Du er i stand til at kommunikere anerkendende og ansvarligt både i det personlige møde og på skrift.
  • Du kan se muligheder, når verden er besnærende. 
  • Du kan arbejde med zonen for nærmeste udvikling og se individet i fællesskabet.
  • Du holder af en hverdag, som er spændende, forskellig, rutinepræget og med høj faglighed.


Du kan forvente:

  • At du bliver en del af skolens faglige fællesskab som er nært, relevant, nysgerrigt, har høj faglighed og hvor der er plads til at nye ideer kan udvikle sig.
  • At du bliver en af et team af dygtige medarbejdere, der er vild med at arbejde med børn, er eksemplarisk i kommunikationen med dem, deres forældre og øvrige omgivelser. 


Møllebakkeskolen er en mindre folkeskole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole - oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte. 

Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med god tilgængelighed med offentlig transport. Vi huser i hverdagen ca. 240 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 80 er tilknyttet skolens SFO. 

Derudover rummer Møllebakkeskolen også Møllehuset, som er et mindre skolebehandlingstilbud, for 8 elever i 0.-5. klasse og en kommunal Modtagerklasse for Ukrainske elever. Vi er til dagligt 40 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt skoleleder Lene Kronow på tlf. 25180160 eller mellemleder Charlotte Ruder Fornitz på tlf. 25181882.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:  tirsdag d. 22/8 2023 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler afholdes: torsdag d. 24/8 2023 fra kl. 15.30.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=db3df0f0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Møllebakkeskolen, Nykøbingvej, 4800 Nykøbing F

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=db3df0f0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886608

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet