NFC-drengene havde fortjent mere: “Kunne man vinde for at spille flot fodbold, havde vi nok fået tre point”

Foto: Nykøbing FC.
Profilbillede
dato

Efter en hård kamp endte fredagens opgør mod ØVIF med, at Nykøbing FC indkasserede et nederlag på 1-0.

Assistenttræner Omar Firas reagerer på kampen:

“Jeg er selvfølgelig stolt over den præstation som drengene levere på banen. Vi var lidt usikre de første 10 minutter af kampen. Efter det var vi meget på bolden, og kom for det meste godt ud af det. Men er selvfølgelig ærgelig over at vi taber 1-0.”

“Hvis man kunne vinde fodboldkampe for at spille flot fodbold, havde vi nok fået tre point med hjem,” griner Omar.

Selvom man havde håbet på mere, så måtte Nykøbing FC konstaterer, at præstationen ikke var nok til at hive sejren hjem. Firas mener, at der er plads til forbedring:

“Vi skal sparke bolden ind, når man tænker på hvor mange chancer vi skaber løbet af kampen.”

Oven på nederlaget for Nykøbing FC til ØVIF, er der nu ekstra fokus frem mod næste kamp og selvom det endte med et ærgerligt nederlag, fremhæver assistenttræneren følgende spilleres præstation:

“Der er mange jeg kan nævne. Vores venstreback Marius spiller igen en rigtig god kamp, han er ikke den største mand på banen, men han er en, der spiller spillet med hjertet. Han laver generelt få fejl og gør sine medspillere gode. Han er rolig og sikker når han har bolden.

“Oscar, vores altmuligmand, er teknisk stærk, har et overblik og ro når han er på bolden som få besidder i den alder.”

I næste omgang er det Dianalund IF, Nykøbing FC møder til et opgør på Dianalund Stadion. Kickoff klokken 11:00, søndag den 3. september.

Kampens resultat: 1-0 til ØVIF
Række: U16 Drenge Mester

Kilde: Assistenttræner Omar Firas, Nykøbing FC - U16 Drenge Mester