Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
RØDBY HAVN: Hælervarer i bus
Politiet fik søndag klokken 9.35 en anmeldelse fra en mand, der på en rasteplads ved motorvejen i Tappernøje havde bemærket, at der var nogle personer, der var i færd med at bære kasser og pakker ind i en udenlandsk bus, der kørte videre mod syd. Bussen blev standset ved grænsen i Rødbyhavn. Her blev den ransaget og politiet fandt en del værktøj, computere og mobiltelefoner, som så ud til at være stjålet. Der var fire chauffører i bussen, der alle fire blev anholdt klokken 16.05 og sigtet for hæleri. Det var fire mænd i alderen fra 41 til 58 år, der alle var fra udlandet. De forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag.
GEDSER: Hvidvask af penge
Ved grænsekontrollen i Gedser standsede politiet søndag klokken 12.03 en 48-årig mand fra København, der var på vej mod Tyskland. Da politiet fik undersøgt mandens forhold nærmere, viste det sig, at han havde mere end 100.000 kroner i kontanter på sig. Den 48-årige blev derfor sigtet for hvidvask og pengene er foreløbigt beslaglagt af politiet.
SLAGELSE: Butikstyveri
Søndag eftermiddag gik to unge piger på 14 og 15 år ind i Bilka i Slagelse. Her tog de to stk. iskaffe, en neglelim og en makeupsvamp, hvorefter de tog varerne ud af indpakningen og efterlod emballagen i butikken. Ved kassen betalte de kun for en chokoladebar. Pigerne blev dog standset og da politiet kom, blev den 15-årige sigtet for butikstyveri. Desuden blev de sociale myndigheder underrettet.
NÆSTVED: Hærværk på stationen
Søndag klokken 17.41 valgte en 15-årig ung mand, der var fra Næstved, bevidst at sparke til nogle døråbnere på Næstved Station. Den ene døråbner knækkede og gik i stykker. Et vidne havde bemærket episoden, og politiet fandt derfor hurtigt frem til den 15-årige, der blev sigtet for hærværk.
HASLEV: Gummibådstyve fanget
Søndag klokken 19.21 fik politiet en anmeldelse om, at en gummibåd var blevet fjernet fra en privat grund lidt uden for Haslev. Heldigvis havde et vidne bemærket en bil, der havde kørt rundt i området med en gummibåd bagpå, og politiet kunne derfor hurtigt finde frem til både tyv og båd. To mænd på henholdsvis 19 og 45 år fra lokalområdet blev sigtet for tyveri og båden blev leveret tilbage til den retmæssige ejer.
NÆSTVED: Mand varetægtsfængslet efter overfald på kvinde
Natten til lørdag fik politiet en anmeldelse om at en kvinde var blevet overfaldet af en mand på en adresse i Næstved. Politiet fandt ret hurtigt frem til den mand, der var mistænkt for overfaldet, og han blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det drejer sig om en 45-årig mand fra Næstved, som søndag blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet.
NAKSKOV: Fuld mand og fornærmelig tiltale
Lørdag klokken 18.45 modtog var en politipatrulje kørt ud til en adresse i Nakskov, hvor en temmelig beruset mand lavede en del uro. Det drejer sig om en 20-årig mand med ukendt adresse. Han var imidlertid noget usamarbejdsvillig, og da han i forbindelse med anholdelsen fik en sigtelse for blufærdighedskrænkelse, fordi han befølte en kvindelig betjent, blev han så fortørnet over dette, at han kaldte politibetjentene for alverdens grimme ting. Derfor fik han endnu en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing F., hvor han fik lov at køle ned.
NAKSKOV: 36-årig sigtet for salg af narko
Politiet ransagede natten til søndag en adresse i Nakskov. Her fandt politibetjentene knap 200 gram hash, flere knive og slagvåben og ting, der kunne tyde på, at der blev solgt narko fra stedet. Derfor blev beboeren - en 36-årig mand – anholdt og sigtet for salg af narko.
NÆSTVED: Butikstyveri
En medarbejder i Bilka i Næstved bemærkede fredag klokken 19.06 en mand, der valgte at tage to aftershaves og en håndstøvsuger i butikken uden at betale. Manden blev standset, politiet blev tilkaldt og han blev sigtet for butikstyveri. Det var en 44-årig mand fra Haslev.
NÆSTVED: Mand på legeplads havde hash
Nogle vidner undrede sig fredag aften klokken 19.46 over, at tre voksne personer gik rundt på en legeplads på Kildemarksvej i Næstved. En politipatrulje kørte forbi og fik fat i de tre personer. En af dem – en 34-årig mand fra byen – havde hash på sig, og han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Haslev | Carl J. Ulrichs Vænget | Hus | Søndag klokken 07.39 | Endnu ikke opgjort |
Haslev | Hjortevej | Hus | Søndag klokken 11.25 | Endnu ikke opgjort |
Haslev | Ildervej | Hus | Lørdag klokken 11.30 – søndag klokken 17.20 | Endnu ikke opgjort |
Holeby | Errindlevvej | Landejendom | Lørdag d. 30. maj – lørdag d. 13. juni | PC og nipsting |
Nakskov | Maribovej | Hus | Marts – juni | Endnu ikke opgjort |
Nakskov | Bregnevej | Hus | Lørdag klokken 08.34 | Intet stjålet |
Næstved | Erantisvej | Lejlighed | Fredag klokken 18.00 – søndag klokken 09.00 | Intet stjålet |
Rødby | Nakskov Landevej | Hus | Fredag klokken 08.50 | Kontanter, smykke, knive og spiritus |
Rødby | Sædingevej | Hus | Lørdag klokken 08.30 – 16.15 | Intet stjålet |
Slagelse | Bredahlsgade | Lejlighed | Søndag klokken 15.00 | TV og cykel |
Stensved | Kastanievej | Hus | Fredag klokken 10.00 – søndag klokken 11.10 | Smykker, sølvtøj og kontanter |
Stensved | Bakkevej | Hus | Lørdag klokken 21.30 – søndag klokken 14.00 | Kontanter |
FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Næstved | - | Fredag klokken 14.30 – 18.30 | 20 køretøjer standset – en sigtet for spirituskørsel, en sigtet for ikke at have generhvervet førerret, en sigtet for ikke at have medbragt kørekort, en sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon, en sigtet for ikke at have anvendt sikkerhedssele, en sigtet for at køre frem for gult lys før rødt lys og en sigtet for at have overhalet over fuldoptrukken spærrelinje |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Faxe | Køgevej | Fredag klokken 19.10 – 22.00 | ATK | 121 | 18 | 60 km/t | 126 km/t | 5 klip, 1 betinget frakendelse og 1 ubetinget frakendelse |
Holmegaard | Holmegaardsvej | Fredag klokken 16.49 – 19.45 | ATK | 310 | 35 | 50 km/t | 82 km/t | 10 klip |
Kettinge | Kettingevej | Fredag klokken 10.31 – 14.00 | ATK | 78 | 2 | 50 km/t | 78 km/t | 1 klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag klokken 05.20 – 11.15 | ATK | 4450 | 249 | 90 km/t | 136 km/t | 10 klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Lørdag klokken 07.10 – 13.15 | ATK | 5355 | 161 | 110 km/t | 150 km/t | 2 klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Søndag klokken 06.53 – 13.00 | ATK | 4397 | 130 | 110 km/t | 154 km/t | 1 klip |
Sorø | Kalundborgvej | Fredag klokken 05.41 – 11.40 | ATK | 1173 | 9 | 60 km/t | 80 km/t | - |
Tureby | Bjerredevej | Fredag klokken 16.11 – 18.21 | ATK | 75 | 26 | 50 km/t | 100 km/t | 6 klip og 1 betinget frakendelse |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Næstved | Havnegade | Lørdag klokken 01.59 | 34-årig mand fra Næstved | Spirituskørsel |
Præstø | Jungshovedvej | Fredag klokken 17.24 | 44-årig mand fra Frederikssund | Spirituskørsel |
Rødby | Færgestationsvej | Mandag klokken 02.55 | 24-årig mand fra Norge | Narkokørsel |
Slagelse | Kalundborgvej | Søndag klokken 01.18 | 20-årig mand fra Slagelse | Spirituskørsel |