Nykøbing F er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
HOLME-OLSTRUP: 20-årig sigtet for at smide affald
Mandag klokken 15.22 fik politiet en anmeldelse om, at der var smidt affald i form af blandt andet papkasser på en rasteplads i skoven lidt uden for Holme-Olstrup. Der var dog et navn på nogen af tingene, og en 20-årig mand fra Hedehusene blev senere på eftermiddagen sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, og han blev anmodet om at fjerne affaldet. Det skete kort efter.
RØDBYHAVN: Dyr tur med færgen
Politi og Toldstyrelsen havde mandag eftermiddag en kontrol af de rejsende i Rødbyhavn, og en udenlandsk bil med en 75-årig udenlandsk mand ved rattet blev tjekket. Det viste sig, at den 75-årige havde medbragt en butterflykniv og en signalpistol med tyve patroner, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. Det koster en bøde på 6.000 kroner. Desuden havde den 75-årige et større beløb i euro med sig, men overfor Toldstyrelsen havde han ikke deklareret det fulde beløb. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af toldloven, og han står til en bøde på 21.000 kroner for denne overtrædelse.
SLAGELSE: Uro på Pantholm
Politiet fik mandag klokken 18.42 en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker stod ved Fakta på Pantoholm, og de generede de forbipasserende og skabte en dårlig stemning. Der blev sendt en politipatrulje af sted, men da den kort efter nåede frem, var der ro og ingen uroelementer på stedet.
NÆSTVED: Havde kniv med i bilen
Tirsdag klokken 1.32 kørte en politipatrulje i Næstved, og på Marskvej besluttede betjentene at lave et rutinetjek af en bil. Føreren forsøgte først at køre fra politiet, men blev kort efter standset på Fabriksvej. Det var en 23-årig mand fra Skælskør, som blev anholdt og sigtet for at køre over for rødt lys, for ikke at rette sig efter politiets anvisninger, og da det viste sig, han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel uden førerret. I bilen fandt politibetjentene en ulovlig foldekniv, og den 23-årige blev også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 23-årige blev løsladt igen klokken 3.11. Ejeren af bilen, en 23-årig kvinde fra Ringsted, blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort.
HASLEV: Varetægtsfængslet efter trusler
En 33-årig mand blev mandag fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 6. januar. Han er sigtet for i hundredevis af tilfælde massivt at have truet flere personer, blandt andre et par og en kvinde fra Haslev. Den 33-årige blev anholdt mandag klokken 9.34, efter at politiet igennem længere tid havde forsøgt at få kontakt med ham.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Slagelse | Ribevej | Hus | Mandag klokken 18.15 – 19.45 | Rød pengekasse, fladskærm af mærket Phillips, mørkebrunt smykkeskrin, tegnebog i sort skind, kontanter samt personligt ID. |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Kongsted | Faxevej | Mandag klokken 09.45 – 11.30 | ATK | 569 | 45 | 60 km/t | 90 km/t | 4 klip |
Nykøbing F. | Brovejen | Mandag klokken 07.44 – 14.00 | ATK | 2873 | 33 | 60 km/t | 109 km/t | 9 klip og 1 betinget frakendelse |
Slagelse | Skælskør Landevej | Mandag klokken 12.29 – 19.00 | ATK | 1062 | 3 | 70 km/t | 83 km/t | - |
Smerup | Stevnsvej | Mandag klokken 06.30 – 09.00 | ATK | 220 | 34 | 70 km/t | 104 km/t | 5 klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Ruds-Vedby | Rudsgade | Mandag klokken 09.10 – 09.40 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Tappernøje | Sneserevej | Mandag klokken 16.09 | 33-årig mand fra Næstved | spirituskørsel |