Uddannelsesansvarlig overlæge til Gynækologi og Obstetrik, Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil DU være med til at gøre uddannelsen for yngre læger endnu bedre?

Vi søger uddannelsesansvarlig overlæge til vores Gynækologisk-Obstetriske Afsnit på vores lille og hyggelige sygehus tæt ved vand og skov.

Vi er en mindre afdeling, som er inde i en rivende proces med generationsskifte og på et hospital, hvor der arbejdes på mange fronter og tænkes i nye måder at strukturere arbejde og arbejdsliv på. Vi har desuden en afdeling, som er samlet af to specialer, og har derfor en helt unik mulighed for og tilgang til vores yngste patienter samt uddannelse og samarbejdet imellem obstetrik og pædiatri.

Uddannelse

Afdelingen har tilknyttet hoveduddannelsesforløb i Almen medicin og deler en introduktionsstilling i gynækologi og obstetrik med Sjællands Universitetssygehus - et samarbejde som bliver endnu mere formaliseret fra 2024, hvor vores to sygehuse skal fusionere. Dertil har vi 1-3 uklassificerede reservelæger, som fra efteråret skal gå i forvagt aften, nat og weekend. Afdelingen har et godt ry for at yde tæt supervision af de yngre læger, vi får gode evalueringer og har stor søgning fra yngre læger.

Sygehuset åbnede sidste år et nyt læringslaboratorium, som skal understøtte fastholdelse af kompetencer for personale ansat på Nykøbing F Sygehus, og som kan bruges til bl.a. færdighedstræning. Vi afholder tre gange om året stor simulationstræning med deltagelse også fra pædiatri og anæstesiologi/OP omkring fødselsforløb og sectio, og dertil kommer kurser og løbende simulation i CTG, neonatal genoplivning m.m..

Obstetrik

Afdelingen har knap 1000 fødsler årligt. Risikograviditeter (som flerfoldsgravitet) følges under graviditeten i Nykøbing og føder på Slagelse Sygehus. Vi har et samlet føde-barselsafsnit med fire fødestuer, hvoraf to er sansefødestuer samt syv familierum. Afdelingen har særlig fokus på at nedbringe andelen af sectio blandt førstegangsfødende.

Vi har et fødeafsnit med både rutinerede medarbejdere og yngre, nyligt uddannede, som tilsammen giver en god dynamik på et fødeafsnit, hvor vi prioriterer tid til den fødende og gode patientforløb. Jordemødrene kommer fra både nærved og som pendlere, fordi vores afdeling giver mulighed for at følge fødselsforløbene på en tilfredsstillende og fagligt forsvarlig måde.

Gynækologi

Hver læge har faste ambulatorie- og operationsdage og følger sine egne patienter under ambulant udredning, ved operation og ved postoperativ kontrol. Vi har et dagkirurgisk gynækologisk afsnit med 6 senge, og to gynækologiske døgnsenge til akutte patienter og overnattende operationspatienter.

Afdelingen har regionsfunktion i urogynækologi. Vi har eget urodynamisk laboratorium og modtager årligt 600 inkontinenspatienter. Det urogynækologiske team består udover de urogynækologiske speciallæger af ICS certificerede kontinenssygeplejersker.

Da området kun har få praktiserende gynækologiske speciallæger, har vi et behandlingsambulatorium til håndtering af problemstillinger, der kunne være håndteret i primær sektor, hvor der er mulighed for blandt andet minihysteroskopi.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt arbejde, hvor du tilknyttes det obstetriske eller gynækologiske team efter interesse og kompetencer

  • Dedikeret tid og støttepersonale afsat til at understøtte dit arbejde med at optimere uddannelsen af vores yngre læger

  • At du får ansvar for udredning og behandling af egne patienter.

  • En fleksibel arbejdstilrettelæggelse

  • At understøtte forskningsinitiativer, fx med fridage til forskning

Vi ønsker

  • En speciallæge med dansk autorisation inden for gynækologi/obstetrik, som brænder for uddannelse af yngre læger.

  • At du engagerer dig i afdelingens udvikling og vil være med til at udvikle nye og optimere eksisterende patientforløb

  • At du indgår i en 7-skiftet vagt på tjenestestedet med ansvar for både gynækologi og obstetrik. Der er som udgangspunkt ikke en forvagt, men vi arbejder på at etablere et forvagtslag

  • At du interesserer dig for forskning og gerne bidrager dertil

Vi er en lille afdeling med god plads til udvikling, på et lille hospital i rivende fart med fornyelse på både faglighed og fysiske rammer.

I 2019 blev det gynækologiske/obstetriske fagområde fusioneret med det pædiatriske. Her udvikler vi vedvarende nye samarbejdsformer på tværs af specialerne. Grundet hospitalets lille størrelse er der tætte forbindelser på tværs af afdelingerne og til sygehusledelsen. Kort sagt – her bliver man hørt!

Samtale og ansættelse

Samtale holdes løbende efter aftale. Man er velkommen til at kontakte cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov. Stillingen er ledig til besættelse snarest.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36677&linkref=21369&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882410

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet